Jobopslag Studentermedhjælper

11-06-2026

Studentermedhjælper søges til Studenterrådet ved Roskilde Universitet

Vil du være med til at understøtte studerende og studiemiljøet som en del af vores nyoprettede sekretariat?

Studenterrådet ved Roskilde Universitet søger en engageret, struktureret og kreativ studentermedhjælper til at understøtte arbejdet i vores udvalg. Her bliver du en vigtig del af arbejdet for at sikre, at udvalgenes initiativer og projekter forløber smidigt og effektivt.

Hvem er vi?

Studenterrådet er den centrale studenterforening på Roskilde Universitet, som varetager de studerendes studenterpolitiske, sociale og faglige interesser på tværs af universitetet. Vi arbejder for at skabe et godt studiemiljø og sikre, at de studerendes stemme bliver hørt – både internt på universitetet og eksternt i samfundet.

Hvad bliver dine opgaver?

Som studentermedhjælper bliver du en central del af vores sekretariat med fokus på at understøtte foreningens faste udvalg og evt. midlertidige projektudvalg. Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Deltagelse som referent på møder i Studenterrådets udvalg
  • Udarbejdelse af tekster og grafisk indhold på dansk og engelsk til udvalgenes initiativer
  • Promovering af udvalgenes aktiviteter på sociale medier og fysisk på campus
  • Koordinering og planlægning af møder i samarbejde med udvalgenes medlemmer og forretningsudvalget
  • Indkøb og forberedelse til møder og initiativer
  • Bistå oprydning og renhold af Studenterrådets kontorfaciliteter
  • Fondsansøgninger og administrativ støtte til projektfinansiering
  • Ad-hoc opgaver i forbindelse med udvalgenes arbejde

Hvem søger vi?

Vi forestiller os, at du er en struktureret, samarbejdsorienteret og kreativ studerende, som:

  • Er under uddannelse inden for kommunikation, marketing, samfundsvidenskab, administration, projektledelse, socialt iværksætteri eller lignende
  • Har stærke kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk
  • Er rutineret bruger af Office-pakken (Word, Excel, Outlook, Teams) og kalendersystemer
  • Kan udarbejde referater, dagsordener og tekster efter instruktion
  • Har erfaring med grafisk arbejde (f.eks. Canva, Adobe Suite eller lignende)
  • Kan formidle budskaber klart og engagerende på sociale medier, i tekster og grafisk indhold
  • Kan skrive fondsansøgninger og yde administrativ støtte til projektfinansiering
  • Har erfaring med foreningsarbejde, udvalgsarbejde eller projektkoordinering – en fordel, men ikke et krav

Hvad tilbyder vi?

Stillingen er en deltidsansættelse på gennemsnitligt 7 timer om ugen med fysisk tilstedeværelse og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Arbejdet har fleksible arbejdstider og kan og forekomme om aften og i weekender uden tillæg, da det følger udvalgenes arbejde. Du vil selv deltage i tilrettelæggelsen af din arbejdstid sammen med sekretariatslederen, og der planlægges så vidt muligt mindst en måned forud. Der tages højde for studie og eksamensperioder i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Ansøgning

Hvis du synes, det lyder som dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og evt. Portefølje (hvis du har eksempler på tidligere formidling og/eller grafisk arbejde må du meget gerne vedhæfte dette) gennem ansøgningsformularen her senest den 23. Juni kl. 23.59.

Samtaler afholdes den 25. Og 26. Juni.

Bemærk: Stillingen er åben for alle studerende, men vi opfordrer til, at ansøgere overvejer eventuelle interessekonflikter i forhold til andre roller hos Studenterrådet eller vores samarbejdspartnere.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Oliver Milan Meinike Nielsen på oliver@sr-ruc.dk eller tlf.: 31 71 21 27.

Share