Økonomisk og Adminstrativ Studentermedhjælper søges til Studenterrådet ved Roskilde Universitet
Vil du være med til at understøtte studerende og studiemiljøet som en del af vores nyoprettede sekretariat?
Studenterrådet ved Roskilde Universitet søger en engageret og struktureret studentermedhjælper til at understøtte den daglige drift i foreningen. Her bliver du en vigtig del af arbejdet for foreningens drift og arbejde for de studerendes interesser.
Hvem er vi?
Studenterrådet er den centrale studenterforening på Roskilde Universitet, som varetager de studerendes studenterpolitiske, sociale og faglige på tværs af universitetet. Vi arbejder for at skabe et godt studiemiljø og sikre, at de studerendes stemme bliver hørt – både internt på universitetet og eksternt i samfundet.
Hvad bliver dine opgaver?
Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af vores nyoprettede sekretariat. Dine primære opgaver vil være:
- Håndtering af henvendelser på vores officielle kanaler, herunder mail og andre digitale platforme.
- Løbende bogføring, håndtering af overførsler og refusioner af udlæg.
- Koordinering af møder, udarbejdelse af dagsordener og referater for bestyrelsen og forretningsudvalget.
- Oprydning og renhold af kontorfaciliteter samt ad-hoc opgaver som små-skala grafisk arbejde, udarbejdelse af tekster og støtte til udviklingsprojekter.
Hvem søger vi?
Vi forestiller os at du er en selvstændig, udadvendt og imødekommende studerende, som:
- Er under uddannelse inden for kommunikation, økonomi, administration, samfundsvidenskab eller lignende.
- Har stærke kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk.
- Er struktureret og handlekraftig, og kan holde overblikket i en travl hverdag.
- Har erfaring med Office-pakken (Word, Excel, Outlook, Teams) og kalendersystemer.
- Har en basal forståelse for bogføring og regnskabsprincipper – erfaring med regnskabssystemer som e-conomic er en fordel, men ikke et krav.
- Kan udarbejde referater, dagsordener og tekster efter instruktion.
- Har kendskab til basalt grafisk arbejde (f.eks. Canva eller Adobe Suite).
- Har erfaring med sekretariatsarbejde, kontoradministration eller foreningsarbejde – en fordel, men ikke et krav.
Hvad tilbyder vi?
Stillingen er en deltidsansættelse på gennemsnitligt 10 timer om ugen med fysisk tilstedeværelse og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Arbejdet vil typisk ligge indenfor arbejdstiden fordelt på 2 faste arbejdsdage om ugen men kan også forekomme om aften og i weekender uden tillæg. Der tages højde for studie og eksamensperioder i tilrettelæggelsen af arbejdet.
Ansøgning
Hvis du synes, det lyder som dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og evt. relevante bilag gennem ansøgningsformularen her senest den 23. Juni kl. 23:59.
Samtaler afholdes den 25. Og 26. Juni.
Bemærk: Stillingen er åben for alle studerende, men vi opfordrer til, at ansøgere overvejer eventuelle interessekonflikter i forhold til andre roller hos Studenterrådet eller vores samarbejdspartnere.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Oliver Milan Meinike Nielsen på oliver@sr-ruc.dk eller tlf.: 31 71 21 27.
